Hørfrøolie
Hørfrøolie er rig på omega-3-fedtsyrer – heriblandt et skyhøjt indhold af alfalinolensyre. Hørfrøolie rummer også omega-6 og omega-9-fedtsyrer, et væld af B-vitaminer og E-vitamin samt mange flere værdifulde vitaminer og antioxidanter. Olien er ganske enkelt superhelten over alle planteolier. Snup din økologiske koldpressede hørfrøolie hos Netspiren. Her finder du nemlig kun den reneste sundhed på flaske!
I disse tider, hvor hylderne i dit lokale supermarked er oversvømmet med olivenolie og rapsolie, er det langt fra alle, der kender til den helt unikke og sunde hørfrøolie og dens positive effekt på vores helbred. Hørfrøolie stammer fra hørplantens olieholdige frø – også kaldet hørfrø. Hørfrø som fx de økologiske brune hørfrø fra Urtekram egner sig i øvrigt også til at strø over din mysli. Frøene indeholder faktisk 40% kostfibre og har derfor en god indvirkning på fordøjelsen. På listen over andre vigtige indholdsstoffer finder du også proteiner og den sunde fedtsyre lecithin i form af fosfolipider, som er hovedbestanddelen i alle levende cellevægge. Lecithin kaldes også fosfocholin, der består af to fedtsyrer – henholdsvis fosfat og cholin. Hørfrøolie er altså meget mere end bare en fødevare. Endnu vigtigere er, at den er den planteolie, som har det højeste indhold af de værdifulde omega-3-fedtsyrer. Vidste du, at hørfrøolie indeholder flere omega-3-fedtsyrer end fisk? 100 g af denne olie indeholder op til 55g omega-3-fedtsyrer, hvorimod selv fede fisk som sild, makrel og tunfisk kun rummer 3 g. Dog kan man ikke helt erstatte den specielle fiskeolie, der også indeholder andre ingredienser. Den sunde fedtsyre, docosahexaensyre (DHA), fra fx hørfrøolie og fiskeolie udgør den største bestanddel af fedtet i hjernen med hele 60-70%. Altså må man sige, at hørfrøolie er foder for hjernen.Generelt har hørfrøolie betydeligt flere af de livsvigtige omega-3-fedtsyrer end andre olier. Den er specielt rig på alfalinolensyre, som netop er en omega-3-fedtsyre, og superolien indeholder mellem hele 45 og 70% af denne fedtsyre. Til sammenligning rummer olivenolie 1% af disse fedtsyrer. Hørfrøolie er også spækket med omega-6 (linolsyre) og omega-9-fedtsyrer (oliesyre). Den virker antiinflammatorisk og generelt kropsregulerende, og dette flydende guld tilbyder også andre vigtige og sunde indholdsstoffer såsom lignaner, der er hormonlignende stoffer (phytoøstrogener), og som har en antioxidativ effekt. Det vrimler også med en masse andre antioxidanter som fx de såkaldte polyfenoler – og sidst, men ikke mindst er den en ren vitaminbombe. Udover provitamin A, B-vitaminer såsom B1, B2, B5 (pantothensyre), B6 og B9 (folsyre) finder du også vitamin C, D, E og K i den lækre vidunderolie. Så det bliver bare ikke bedre. Hørfrøolie skal anvendes i det kolde køkken og ikke ved fx stegning. Så ændrer den nemlig struktur, og der udvikles i stedet de skadelige transfedtsyrer. Til stegning skal du altså hellere bruge fx olivenolie, en sesamolie såsom økologisk koldpresset jomfru sesamolie fra Emile Noël eller økologisk kokosolie. Den behagelige, fine og let nøddeagtige smag passer særligt godt som dressing til salat eller til grønsager, men hørfrøolien er også perfekt i din morgenmysli eller som ingrediens i dips og pestos. Det er ultravigtigt, at du snupper en økologisk hørfrøolie frem for den konventionelle. Ved fremstillingen af en almindelig hørfrøolie bruges der pesticider – disse er fedtopløselige og følger derfor med over i olien ved koldpresningen. I økologiske landbrug er pesticider som bekendt forbudte.Sund hud gennem hørfrøolie Lider du af tør eller ru hud, er den helt unikke hørfrøolie med sine umættede fedtsyrer et perfekt middel. Fedtsyrerne bliver omdannet til hudfedt, og gør din hud smidig, elastisk og fugtig igen. Derfor bruges den også som et anti-aging-middel! Hørfrøoliens positive indvirkning på kroppen og ikke mindst på huden skal bestemt ikke undervurderes. Når hørfrøolien anvendes på huden, regenererer hudcellerne sig selv, og tør og ru hud forsvinder, og huden bliver i stedet silkeblød. Hvorfor ikke også anvende de i dit badevand som badeolie eller lave en ansigtsmaske? Oliens hudcelleregenererende virkning er unik. Som kropsolie er den også helt ideel mixet med andre olier. Prøv fx at blande den med økologisk koldpresset jojobaolie fra Urtegaarden eller med økologisk mandelolie fra Natur Drogeriet. Olien trænger nemlig så dybt ned i huden, at den beskytter huden indefra og sørger for en sund hud. Hvad enten du foretrækker hørfrøolie som spiseolie eller som hudpleje er og bliver den sensationel!