Økologiske basmatiris dyrket efter Fairtrade principper ved foden af Himalaya bjergene. Risene dyrkes af en sammenslutning af små kooperativer der er kendt for deres ris af høj kvalitet. Nyd risene som tilbehør til sammenkogte retter som for eksempel asiatisk wokmad eller anvend dem kolde i salater. Tilberedning: Skyl 1 dl ris i koldt vand. Kom ris og 2 dl vand i en gryde og bring i kog. Dæk med et tætsluttende låg og skru ned for varmen så risene simrer på laveste blus. Efter ca. 15 min. slukkes blusset og risene hviler i yderligere 5 min.