Menu

Gør kroppen klar til operation

Jeg får af og til spørgsmål om kosttilskud i forbindelse med indlæggelse og operation, som jeg plejer at svare løbende. Men da min veninde skulle gennemgå en stor operation, havde vi en del snakke frem og tilbage om hvad hun skulle tage og hvad hun i hverttilfælde ikke skulle indtage af urter og kosttilskud. Det er blevet til denne lille guide med gode råd til før og efter en operation.


FØR OPERATIONEN

Før en operation så er det godt at indstille sig mentalt til opholdet. Gør dig klar til en lille hospitals wellness ophold. ja, du kan lige så godt få det bedste ud af det. Så pak en fin morgenkåbe, tøfler og toiletartikler. Køb en god bog eller en lydbog, som du kan ligge og lytte til. Husk ørepropper eller høretelefoner så du forstyres så lidt som muligt af dine stuekammarater. Medbring også lidt lækkerier, så du har lidt sund nydelse ved din side, til efter operationen. Gerne mørk chokolade da det fremmer dannelsen af serotonin, som virker afstressende og kærlig.

Angst for operationen
En operation er stressende for kroppen, så derfor skal du styrke dig så meget som muligt. Hvis du har mulighed for det, så få kroppen i form, ved lettere motion, lange gåture og få masser af frisk luft og sund mad. Uanset om det er en lille eller en stor operation, så kan man godt være angst for hvad der skal ske, narkosen og hvordan resultatet bliver. Lav nogle gode åndedrætsøvelser, hvor du trækker vejret god igennem, helt ned til den yderste lungetip og ånd ud igen. Lav disse øvelser flere gange om dagen.

Da min veninde skulle opereres for en stor væskeansamling på leveren, gik vi ud til vesterhavet, på en stormfuld vinterdag. Her fandt vi en stor sten, som vi stillede os op på og råbte, af lungernes fulde kraft. Det virkede som en mental udrensning og en klargørelse til den operationen. Det er så flot beskrevet i Helles blogindlæg "Om at råbe højt?.


Proteiner
Spis sund og vær speciel opmærksom på at du får nok protein, som er kroppens byggesten. Her kan du også lave dig en lækker proteindrik, med frugt, bær og et godt proteintilskud, som hampeprotein.

En god fordøjelse
Operation, medicin, penicillin og liggetiden i en hospitalsseng, kan være en prøvelse for selv den bedste fordøjelse. Så ca. 14 dage før operationen, er det en god idé at tage en kur med de gode mælkesyrerbakterier, som bygger tarmen op. Her vil jeg anbefale Symbioflor og den kan du godt forsætte med, et stykke tid efter operationen

Sår helende
Zink virker sår helende og er et godt tilskud at tage en lille måned før operationen. Rygning kan forlænge helingen af sår, så hvis du ryger så er denne operation der er startskudet til et liv uden røg.

MEDICIN OG KOSTTILSKUD

Tager du medicin?

Hvis du tager lægeordineret medicin så tal med din læge om hvorvidt du skal forsætte med op til operationen. Vær opmærksom på at hvis du får blodfortyndende såsom maravan eller magnyl så skal du nok holde en pause, en uges tid op til operationen. Tag en snak med din læge om det.

Kosttilskud du skal undgå
Det er en god ide at holde en pause med diverse kosttilskud, en uges tid før operationen. Ophører med at indtage urter der kan virke koagulerende. Det er f.eks K-Vitamin og Q-10. Det er vigtig at du holder en pause med kosttilskud og urter der virker blodfortyndende. De blodfortyndende kosttilskud kan være fiskeolie, hørfrøolie, ingefær, hvidløg, Ginkgo Biloba, og E-vitaminer. For at være på den sikre side så kan du helt stoppe med at tage kosttilskud og naturlægemidler en uge før operationen.

Ved akut operation er det vigtigt at du fortæller lægen hvilke kosttilskud du indtager.


EFTER OPERATIONEN

Når du er blevet opereret, så kommer der måske en periode hvor kroppen skal slappe af og genopbygges. Få det bedste ud af denne tid, med afslapning, nydelse og forkælelse. Efter en operation kan der være en del symptomer, som blodmangel, kvalme og træthed. Men her er der en masse sunde og dejlige ting du kan gøre for dig selv, kroppen og dit ar.

Kvalme og ingen appetit.
Appetitten kan være svækket og endda kombineret med kvalme, efter operationen. Så den smugle mad du kan spise, bør være så sund og levende som muligt. Server maden i små fine portioner på en lille tallerken, så måltidet ikke ser alt for uoverskuelig ud.

Drik vand og tranebærsaft
Husk at drikke rigelig med vand, så du ikke dehydrerer. Vand er også rensende og bliver du skyllet godt igennem. Drik også tranebærsaft, da det menes at forbygge eller nedsætte risikoen for blærebetændelse.

Et pænt ar

E-vitamin er god til sår heling, styrkelse af bindevævet og dermed også god til efterbehandling af operationsar. Dog først efter at trådene er taget ud. Så masser dit arret blidt og grundigt to gange om dagen med en god økologisk E-vitaminolie. Du kan også vælge en god hvedekimsolie, da den er rig på naturlige E-Vitaminer.
C-Vitamin er også med til at pleje et ar efter en operation. Så du kan suppler med Pukka C-Vitamin som er en af de mest naturlige C-Vitaminer med udtræk fra frugt og bær.

Rene hænder
Der kan være mange bakterier på et hospital, så uden af få tvangstanker, så sørg for ikke at sætte fingrene i for meget og brug evt. et ærme elle en lille klud når du træder ind p toilettet. Husk at vaske hænder, og evt. sprit dem af også. Der er desinficerende sæbe på hospitalet. Har du sart hud, så kan du tage dine egne Øko-vådservietter med tea tre med fra Dr. Organic.

Jern mangel
Efter en større operation kan du risikerer at miste blod og derved få en meget lav blodprocent. Symptomerne derpå er træthed og svimmelhed og for at rette op på det, skal du sikkert have ekstra jern. Det skal du selvfølge tale med lægen om. Mange jernprodukter kan desværre give hård mave. Så her vil jeg anbefale Femi Jern som også indeholder Folsyre, B12 og C-Vitamin som gør optagelsen nemmere.

Frisk luft
Indeklimaet på hospitaler er ofte meget tørt, og her kan det være skønt for huden at få et pust fra Pukka økologisk rosenspray. Frisk luft er vigtig for alle kroppens celler. Så snart du har mulighed for det, så kom ud i den friske luft flere gange om dagen.

Helsehumor
Hvad en sygehushave?
Det er en have, hvor de syge, når de er raske, er nede, når de er oppe.
Hvis du siger det rigtig hurtig, så lyder det faktisk ret sjov ;-)


Jetlag efter narkosen
Vi kender jetlag fra lange flyveture, som forstyrrer døgnrytmen. Det samme jetlag kan opstå efter narkose, da der er skabt en ubalance i kroppens indre ur. Det skyldes et samspil af melatonin og tryptofan. Dagslys, mørke og kosten har stor indflydelse på dette operations jetlag og der er flere ting du selv kan gøre. Min veninde, Helle har i forbindelse med hendes operation skrevet et virkelig godt blogindlæg om Melatonin og hvilke fødevarer du kan spise. Læs med på Jordemoderlounge.

Håber du kan bruge nogle af disse tips og at du får et godt hospitalophold.

God bedring fra
Susy Grundahl
Netspiren.dk
Posted By

Cecilie Hollænder Madsen

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader