Menu

Bønnefrikadeller


Ingredienser:
Ca. 400 gram bønner
(Sorte, pinto, brune, soja og røde kidney bønner)
speltmel
2 løg
1 æg
salt og peber
olivenolie
Sådan gør du:
De smager virkelig godt, så godt at, selv dem der ikke kan li` bønnefrikadeller bliver vilde med dem. De kan bruges som middagsret, men er også gode kolde, på et stykke brød. Hvis man lige tilsætter farsen noget hvidløg, er de lækre en spagetti ret.

Bønnerne skylles
Skyl bønnerne og sæt dem i blød natten over. vandet hældes fra og de skal nu koge i ca. 1 time, hæld igen vandet fra og skyld dem.

Blend bønnerne
Blend de færdige bønner, groft Tilsæt æg, løg, salt og peber Speltmel tilsætte, indtil det får en passende konsistent, ikke for tørre. Farsen må gerne stå i køleskabet i 1 times tid, før man laver frikadellerne.

Farsen formes til bønnefrikadeller og steges nu i masser af olivenolie.

Bønner og ærter
Når man bruger bønner og ærter, er det en god idè at tilberede hele posen på en gang, og derefter fryse bønner/ærterne ned i små poser så man altid lige har en færdig portion. Det er så meget nemmere lige at tilsætte lidt af de gode proteiner i salaten, lave en postej eller en "frikadelle" hvis man ikke først skal til at ligge dem i blød og koge hver gang.

Bønnefrikadeller og hvidløg
Hvis man tilsætter farsen noget hvidløg, er de også gode til spaghetti med små "kødboller".
Posted By

Camilla Laursen

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader